Videre til indhold
  • Branche
  • Ydelser
  • Cases
    • Terrænregulering Holmager/Ødemark Gods
    • As built Lokaltog
    • Kystsikring – Solrød Strand
    • Marin habitat kortlægning SeeBea research infrastructure i Norge 
    • Precision farming – pletsprøjtning i projekt Drone2Drop 
    • Kortlægning af dræn langs naturgasledning – Baltic Pipe projektet
  • Om os
    • Medarbejdere
    • Foredrag
    • Priser
    • Forretningsbetingelser
  • Kontakt
  • Branche
  • Ydelser
  • Cases
    • Terrænregulering Holmager/Ødemark Gods
    • As built Lokaltog
    • Kystsikring – Solrød Strand
    • Marin habitat kortlægning SeeBea research infrastructure i Norge 
    • Precision farming – pletsprøjtning i projekt Drone2Drop 
    • Kortlægning af dræn langs naturgasledning – Baltic Pipe projektet
  • Om os
    • Medarbejdere
    • Foredrag
    • Priser
    • Forretningsbetingelser
  • Kontakt

Droneteknologier

Droner kan bruges til meget

”Dronernes styrke ligger i en forholdsvis hurtig og fleksibel indsamling af data. Sammenlignet med klassiske metoder tilvejebringes langt større datamængder, data er målfaste med høj nøjagtighed. Spectrofly benytter avancerede droneplatforme og innovativ sensorteknologi – fx RGB, infrarød, multispektral, rød og grøn LiDAR… Og vi rykker hurtigt ud, så du har data til rådighed kort tid efter.”

Robert Nøddebo Poulsen, indehaver af Spectrofly

Kort om LiDAR teknologien

Terrestrisk - Roed LiDAR teknologi via droner

Terrestisk (Rød) LiDAR

Grøn LiDAR

360° dækning i én flyvning

Rådgivning om LiDAR

Øvrige droneydelser

Få præcise data til projektering og analyse med drone-baseret LiDAR

LiDAR bruges til at scanne og kortlægge områder i 3D, hvilket giver detaljerede og præcise data om terræn, bygninger og andre objekter. Med vores dronebaserede LiDAR kan vi skabe præcise 3D-modeller både på land og under vand. Det giver ingeniører og teknikere et solidt beslutningsgrundlag – uden at sætte fod på stedet.

Flere forskellige dataprodukter baseret på én professionel punktsky

Droneoptagelserne leverer en punktsky (LAS/LAZ) som danner grundlag for afledte produkter som overflade- og terrænmodeller, højdekurver, breaklines og 3D mesh. Data kan leveres i gængse GIS- og CAD-formater – og vi understøtter også leverance til ESRI-miljøer, fx som filgeodatabaser til ArcGIS.

Dokumenteret præcision fra uafhængig efterbehandling

Positioneringen baseres på PPK og præcisions-IMU, og efterbehandles i SBG Quinertia – en professionel og uafhængig softwareløsning, som dokumenterer datakvalitet og giver sporbar nøjagtighed på centimeter-niveau.

Kontakt os og få et tilbud

Vidste du

Med vores certificering kan vi indsamle højopløselige kvalitetsdata i byområder, hvor præcision og sikkerhed er afgørende. 

Terrestrisk - Roed LiDAR teknologi via droner

Terrestisk (Rød) LiDAR har mange fordele

Terrestisk (Rød) LiDAR giver mulighed for en komplet scanning af både terræn og lodrette elementer som skrænter, bygninger og træer – også ved sideskanning og i kuperet terræn.


Høj punkttæthed og flere returns

Op til 2,5 mio. punkter/sek. og 5 returns pr. skud giver en detaljeret punktsky, som muliggør præcis identifikation og klassificering af objekter – fx enkelttræer og små terrænforskelle.

Grøn LiDAR - en gamechanger i kystnære områder

Scanning af terræn under vand kan vise vejen til hvordan kysterne kan sikres imod stigende vand-stande, og hvordan sårbare kystnære havmiljøer udvikler sig.

Kontakt os og få et tilbud

Data indsamles med fuld horisontal synsvinkel, hvilket sikrer komplet scanning af både terræn og lodrette elementer som skrænter, bygninger og træer – også ved sideskanning og i kuperet terræn.

360° dækning i én flyvning

Værdien i 3d modeller

3D modeller giver en sammenhængende beskrivelse af landskabet, hvilket giver en række anvendelsesmuligheder.

Rådgivning om LiDAR

3D modeller indsamlet med brug af dånebåret LiDAR teknologi kan bruges til mange ting. Herunder at opmåle, dokumentere, illustrere og visualisere et givent område. teknologien muliggør med andre ord, at mange opmålinger i et projektområde kan foretages på kontoret og dermed spare tid i felten.

Vi er førende i at anvende  dronebåret rød og grøn LiDAR og tilbyder både rådgivning, undervisningsforløb og faglige indlæg.

Kontakt os og få et tilbud

Øvrige droneydelser

Dronernes styrke ligger i en hurtig, effektiv og fleksibel indsamling af data.
Sammenlignet med klassiske metoder tilvejebringes langt større datamængder, data er målfaste med høj nøjagtighed. Dronerne kan derfor bruges til mange ting, og vi tager gerne imod nye opgaver.

Så har du en idé til et projekt, hvor det vil være rart at se det hele lidt fra oven, spare tid og udnytte kortdata og droneteknologien, er vi klar til at sparre med dig om mulighederne og hjælpe med dét, som vi har på rygraden og kan til fingerspidserne – nemlig at flyve, opmåle og processere data, så du kan komme videre, eller hurtigt i mål med dit projekt.

Vi benytter avancerede droneplatforme og innovativ sensorteknologi – fx RGB, infrarød, multispektral, rød og grøn LiDAR. Og vi rykker hurtigt ud, så du har data til rådighed kort tid efter.

Ofte stillede spørgsmål om dronebåret LiDAR

Få svar på de mest almindelige spørgsmål om dronebåret LiDAR, grøn LiDAR og rød LiDAR. Her kan du læse mere om teknologien, dataleverancerne og de typiske anvendelsesområder inden for opmåling, kortlægning og projektering.

Hvad er dronebåret LiDAR?

Dronebåret LiDAR er en opmålingsteknologi, hvor en laserscanner monteret på en drone registrerer terræn, vegetation, bygninger og andre objekter med høj præcision. Teknologien anvendes til kortlægning, analyse og projektering i både små og store projekter.

Hvad er forskellen på grøn og rød LiDAR?

Rød LiDAR anvendes typisk til præcis opmåling af terræn, vegetation, bygninger og andre objekter over vand. Grøn LiDAR kan anvendes i kystnære og lavvandede områder, hvor der er behov for detaljerede data fra både land og vandnære zoner.

Hvornår anvendes grøn LiDAR?

Grøn LiDAR anvendes til tærrenmålinger under vand (også kaldet bathymetri) eksempelvis i kystnære områder, hvor traditionelle opmålingsmetoder kan være udfordrende. Teknologien kan bidrage med detaljerede data til analyser, planlægning og dokumentation i komplekse miljøer.

Hvornår anvendes rød LiDAR?

Rød LiDAR anvendes til opmåling af terræn, bygninger, vegetation, ledningskorridorer og andre landbaserede miljøer. Teknologien kan levere detaljerede punktskyer og højdemodeller til analyse og projektering.

Hvilke data leveres fra en LiDAR-opmåling?

LiDAR-data kan bearbejdes til blandt andet punktskyer, terrænmodeller (DTM), overflademodeller (DSM), tværprofiler, volumenberegninger og andre projektspecifikke dataleverancer. Leverancen afhænger af projektets formål og krav.

Hvordan bearbejdes LiDAR-data efter opmåling?

Efter dataindsamlingen gennemgår LiDAR-data typisk klassificering, kvalitetssikring og processering. Herefter kan data anvendes som grundlag for analyser, modeller og dokumentation til projektering og beslutningsprocesser.

Hvad er fordelene ved 360° dataindsamling med LiDAR?

LiDAR registrerer omgivelserne i alle retninger under flyvningen, hvilket giver et detaljeret datagrundlag for både terræn, vegetation og konstruktioner. Det gør teknologien velegnet til opmåling af komplekse områder og svært tilgængeligt terræn.

Hvorfor anvende dronebåret LiDAR frem for traditionelle opmålingsmetoder?

Dronebåret LiDAR gør det muligt at indsamle store mængder præcise data effektivt over større områder. Teknologien kan skabe detaljerede modeller og analyser, som kan anvendes direkte i planlægning, projektering og dokumentation.

Hvordan bruges grøn LiDAR i kyst- og klimasikringsprojekter?

Grøn LiDAR kan anvendes til opmåling i kystnære og lavvandede områder, hvor detaljerede data er vigtige for analyser og planlægning. Teknologien er relevant i projekter relateret til blandt andet kystkortlægning, vandløbsopmåling, klimatilpasning og erosionsundersøgelser. Læs mere om vores arbejde inden for Havne, Kyst og diger samt Klima, Natur og Miljø.

Hvilke projekter egner dronebåret LiDAR sig til?

Dronebåret LiDAR anvendes i projekter inden for blandt andet klima, natur og miljø, infrastruktur, havne, kystområder, diger og pumpelag. Valget af teknologi afhænger af projektets datakrav og anvendelsesområde. Se også vores branchesider for konkrete anvendelser og projektområder.

Skal vi hjælpe dig og din opgave sikkert i mål?

Spectrofly kombinerer specialistviden og mange års erfaring inden for droneopmåling, hydrologi og GIS. Kontakt os for fleksible og skræddersyede løsninger til dit projekt.

  • +45 50 10 03 03
  • info@spectrofly.dk
  • Markstien 2, 4640 Faxe
  • CVR 41 09 41 76

Brancher

  • Landbrug og godser
  • By og landskabsplanlægning
  • Klima, Natur og Miljø
  • Infrastruktur
  • Havn og Kyst
  • Dige og pumpelag

Informationer

  • Forretningsbetingelser
  • Priser
Privatlivspolitik Cookiepolitik

Følg os

Facebook-f Linkedin-in Youtube

© 2026 Spectrofly

Menu

  • Branche
  • Ydelser
  • Cases
    • Terrænregulering Holmager/Ødemark Gods
    • As built Lokaltog
    • Kystsikring – Solrød Strand
    • Marin habitat kortlægning SeeBea research infrastructure i Norge 
    • Precision farming – pletsprøjtning i projekt Drone2Drop 
    • Kortlægning af dræn langs naturgasledning – Baltic Pipe projektet
  • Om os
    • Medarbejdere
    • Foredrag
    • Priser
    • Forretningsbetingelser
  • Kontakt